Links
Arkiv

Opslagstavlen

Basketball Roskilde RBBC

Drengeholdene sæson 2007/2008

Startside  

 

Den Etiske Kontrakt 
Skal RBBC være en klub, hvor vi har klare
holdninger og forventninger til hinanden ?

JobSlagsTavlen (Nye opgaver venter)
Stedet, hvor små og store kræfter efterlyses til
de opgaver, der skal løses vedr. Mini Ældste



Søg


 

Referat fra forældremødet 24.10.03

Tak for et hyggeligt forældremøde med mange fremmødte spillere og forældre.
Morten indledte med at gennemgå det skrevne oplæg til mødet.
Herunder nogle korte konklusioner fra mødet:

Ambitioner Oplæg:
Vi ønsker som trænere først og fremmest at nå de mål, som vi har formuleret i vores programerklæring. Herudover er der et sportsligt mål at nå for os, nemlig det at blive et rigtigt godt basketballhold, der vinder velspillede kampe - et mål der absolut er til at nå med det gåpåmod spillerne udviser i øjeblikket. Dette betyder, at vi såvidt muligt har en "social" indgang til træningen, men at vi samtidig skubber hårdt på for at træne færdigheder og dicipliner i spillet. Men har spillere, forældre og trænere de samme ambitioner med holdet, eller er det hele bare slået for ambitiøst op?

Sagt på mødet:
Der var generel opbakning til trænernes sportslige og sociale ambitioner, som er formuleret i "Trænernes programerklæring".

Mortens beskedenhed forbyder ham åbenbart at referere den klart udtrykte værdsættelse og anerkendelse af hans og Thomas's store indsats, det være hermed gjort (Mogens).

Træning og kampe Oplæg:
I forhold til sidste år er der blevet større forskel på spillerne, både mentalt og spillemæssigt. Alle møder glade og forventningsfulde op til træning, men mens nogle gerne vil "lege" basket, er der andre der hellere vil træne "rigtigt" basket. De "små" på holdet viser utilfredshed med at være "det tynde øl" på holdet, og klager over, at de aldrig bliver spillet osv. Vi føler ikke, at vi som trænere formår at opfylde alles ønsker. For i højere grad at kunne opfylde alles ønsker har vi ved træning og kampe overvejet at dele holdet op i to: et hold hvor der spilles "rigtigt" basket og et andet, hvor der i højere grad "leges" basket. Hvis holdet deles op i to, kunne der evt. tilmeldes to hold til turnering efter nytår, således at alle i højere grad føler sig betydningsfulde i kampene. Dette kræver dog lidt tilgang af "små" spillere til holdet inden nytår.

Sagt på mødet:
Vi talte om de eventuelle problemer, der kan være ved at opdele holdet i to. En deling i to hold forudsætter først og fremmest en tilgang af ca. 5 spillere til "lege"-gruppen. Hvis holdet deles i to gøres det med det formål, at træning og kampe kan nuanceres til de enkelte spillere. Tanken opstår altså ikke for at opnå bedre sportslige resultater, men for at alle kan komme til at spille på et passende niveau, og dermed føle, at man betyder noget for holdet. Morten vil i givet fald foretage opdelingen med hensyn til sociale forhold spillerne imellem. Det er tanken, at de to hold skal træne på samme tid, og at visse dele af træningen kan foregå sammen. Mogens (Magnus´ far) pointerede vigtigheden af, at det er vigtigt at melde tilbage til trænerne hurtigt, hvis børnene pludseligt ikke synes det er sjovt at spille basket mere.

Der var enighed om, at der skal gøres et forsøg på at hverve flere spillere, primært blandt klassekammerater, venner og familie til vores nuværende spillere. Morten anbefaler, at hvervning ikke foretages med "stor spredning", men at man derimod holder stædigt fast i de enkelte, der viser interesse for basketball. Det har tidligere vist sig, at spørges der igen og igen, så kommer de ofte til sidst. Både piger og drenge vil være meget velkomne. Husk at deltagelse i træning er gratis i en prøveperiode på en måned. Morten skal lave en "introduktions-seddel" til brug for hvervning af nye spillere. Sedlen lægges på hjemmesiden, så forældre og trænere kan udskrive sedlen ved forsøg på hvervning. Målet er at hverve 5 nye spillere inden nytår.

Kommende arrangementer Oplæg:
Trænerne vil holde jule- og sæsonafslutning, men forventer ikke at skulle afholde yderligere arrangementer. Forventes der blandt spillere og forældre yderligere af den slags sociale arrangementer, f.eks. weekend-ture o.lign.?

Sagt på mødet:
Der var enighed om, at weekend-arrangementer med overnatning kan vente et par sæsoner endnu, men der afholdes selvfølgelig jule- og sæsonafslutning.

Hjemmesiden Oplæg:
Har hjemmesiden taget overhånd mht. informationer? Er der nogen der savner traditionelle kampsedler ol. på papir? Husker forældre at formidle indlæg fra hjemmesiden videre til børnene?

Sagt på mødet:
Der var stor tilfredshed med den velfungerende hjemmeside, og der savnes ikke de traditionelle kampsedler.

Eventuelt:
Peter (Williams far) luftede muligheden for at få sponsoreret et sæt spilletrøjer til holdet. Dette vil selvfølgelig være meget velkomment! Også John (Anders H´s far) havde måske de "rigtige kontakter". Morten lovede at kopiere klubbens love og vedtægter til Peter.

Referent Morten